Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Søvnpolitik

Søvnpolitik Sødal Børnehus

Vuggestuen

 

I Sødal Børnehus´ vuggestue har vi valgt, at lave en søvnpolitik.  Søvn har en vigtig og afgørende betydning i barnets liv og i vuggestuen er vi opmærksomme på, hvor stor en betydning søvn har for barnets udvikling. Vi lægger vægt på et godt samarbejde omkring søvn, forældre og personale imellem, så barnet får den bedste tid i vuggestuen. Personalet står altid til rådighed i institutionen for jer forældre med råd og vejledning.

Hvorfor sover vi:

  • Fordi vi er trætte
  • Fordi vi skal præstere
  • Fordi kroppen skal bygges op
  • Fordi intellektet skal bygges op

Udhvilede børn har overskud til deltagelse, udvikling og læring sammen med andre børn og voksne. Under søvn og ved ikke afbrudt søvn fremmes børnenes udvikling, trivsel og sundhed. Under søvn bearbejder og systematisere hjernen det lærte og oplevede. Det sænker barnets stressniveau og styrker dets immunforsvar. Barnet udsættes for mange stimuli i løbet af en dag og barnet bruger søvnen til, at bearbejde de mange indtryk.

Søvnbehov hos børn:

  • 6-12 måneder gammel: 14-15 timer pr. døgn
  • 1-3 år gammel: 12-14 timer pr. døgn
  • 3-6 år gammel: 10-12 timer pr. døgn

 

Mangel på søvn kan medføre:

  • Svækket immunforsvar
  • Indlærings problemer
  • Koncentrationsbesvær
  • Manglende ydeevne
  • Lav hormon produktion
  • Dårligt humør
  • Vægt problemer
  • Hyperaktivitet
  • Rastløshed

 

Disse ting kan ses hos barnet som en konsekvens af manglende søvn, dermed kan søvn sidestilles med basale behov som mad.

 

Søvnpolitik i Sødal Børnehus Vuggestuen:

I Sødal Børnehus´ vuggestuer har alle børn mulighed for at sove, når de er trætte. De mindste vuggestuebørn sover gerne to gange, hvorimod de store sover en gang. Børnene sover i vores krybberum, de små i barnevogne og de store i krybber. Krybberummet har udendørs temperatur. Vuggestuen har dyne/pude, sengetøj og sele til barnevogn/krybbe.

Vuggestuen følger barnets soverytme, barnets biologiske ur sørger for at barnet selv vågner, når det er færdigt med luren, derfor vækker vi som udgangspunkt ikke barnet.

Vi lægger vægt på, at skabe tryghed og ro i forbindelse med barnets søvn. Vi respekterer barnets vaner med sutter, sovedyr mm. Vi notere ikke sovetider i vuggestuen, da vi mener det er vigtigere, at både vi som personale og forældre kigger på barnet og ser hvad det har brug for. De børn, som sover godt til middag, som er friske og veludhvilede, sover også bedre om natten.

Vi ser det som et fælles projekt, at jeres barn har en god søvnrytme, som fungerer i vuggestuen og hjemme. Derfor vil vi altid gerne rådgive og tale om løsninger hvis I har problemer med at få jeres barn til at sove hjemme.

Gode råd:

Har man som forældre problemer med at putte sit barn hjemme, kan det i følge Vibeke Manniche være en god ide, at være opmærksom på følgende:

  • Vær opmærksom på eventuelle forandringer, børn påvirkes meget af familiens situation som fx. ny lille søster/bror, flytning, skilsmisse, nyt arbejde eller overskud i familien.
  • Vær opmærksom på faste putteritualer, det giver tryghed og genkendelighed for barnet.
  • Vær opmærksom på at putte barnet når det er træt, ikke overtræt. Børn 1-6 år mellem klokken 18.30-19.30.
  • Skab tryghed, ro og tid uden fjernsyn og for meget lys inden sengetid.
  • Lad ikke barnet spise en ½ time før sengetid.
  • God søvnhygiejne for barnet er en behagelig seng, rette temperatur og at rummet er mørkt og stille.

 

Veludhvilede børn

- er glade og kvikke børn!